|
Slægsgården Smedsminde »
Niels Christensen - alias - Niels Smed
Den 21. februar I796 blev Niels Christensen født på Korupgård i Solbjerg sogn, som søn af Christen Pedersen Munch og Dorthe Nielsdatter og i 1812 blev Niels konfirmeret i Astrup kirke.
På dette tidspunkt tjente han hos en ældre søster i Tisted, Maren Christensdatter og dennes mand Christen Pedersen i Holtmosehus Astrup sogn.
Niels Christensen lærte som ung smedefaget, men han må have været en dygtig ung mand for om vinteren underviste han børnene i Tisted i skolekundskaber.
En skolebygning havde man endnu ikke, så der blev holdt skole i bøndernes stuer, 8 dage på hvert sted og kosten var en væsentlig del af lønnen.
Kirkebogen i Astrup fortæller at Niels Christensen blev viet til Sidsel Poulsdatter i Astrup kirke d. 3 januar 1824. Sidsel var datter af husmand og snedker Poul Christensen og Else Laursdatter fra Tisted.
Niels Smed som han blev kaldt og som jeg herefter vil kalde ham havde jo lært smedefaget og begyndte nu som smed i Astrup. Først fæstede han et hus i Astrup som lå på præstegårdens mark, når jeg kan præcisere dette er det fordi han fik en bøde for salg af brændevin, hvad der fremgår af politiprotokollen B 41- A- 12 .
Allerede nu viser det vel at der også er noget handelsblod i hans årer, hvad jeg vil vende tilbage til senere
Efter en del år som husmand og smed får han den søndre gård i Astrup i fæste, den der i dag ligger på Hadsundvej 10 og her starter han også en smedje.
På dette tidspunkt stod der en stor gammel poppel oppe ved vejen og det var her ved dette træ smedjen lå. Træet var ligesom et vartegn for byen i den sydlige udkant og blev kaldt Niels Smeds ” Det store træ” Da smedjen lå der, blev træet brugt på den måde, at man slog store spigre ind i træet til at hænge forskelligt værktøj på, og efterhånden som træet voksede og spigrene blev væk, slog man et nyt hold i.
Træet blev fældet i 1945, på dette tidspunkt begyndte man at tale om udvidelse af Hadsundvejen, men det var først omkring 1957 at dette arbejde kom i gang.
Der går nu nogle år hvor Niels Smed ernærer sig som husmand og smed, og hvornår han får gården i fæste ( Hadsundvej 10 ) kan jeg ikke gøre rede for, da Willestrup godsarkiv på nuværende tidspunkt ikke har afgivet fæstebreve til landsarkivet i Viborg, hvis de findes .Samtidig mangler der folketællingslister fra 1801 til 1834, men af folketællingslisten i 1834 i Astrup sogn fremgår det således:
Matr: nr. 12.
Niels Christensen, 37 år, gift gårdmand og smed
Sidsel Poulsdatter, 35 år, hans kone
Christen Nielsen,10 år
Elise Dorthea Nielsdatter, 6 år. Deres børn.
Dorthe Marie Nielsdatter, 5 år
1 smedesvend
2 tjenestepiger
Omkring 1840 kom der gang i liberalismen, og med daværende politiker Orla Lehmann i spidsen krævede man nu at al fæstevæsen skulle opløses, ved at al fæstegods skulle overgå til selveje, eller hvis det ikke lod sig gøre, at så skulle al hoveri opløses.
Allerede den 7 marts 1843 køber Niels Smed den gård han har i fæste, og det er den første gård i Astrup, der bliver solgt fra Willestrup gods efter bondefrigørelsen.
Købesummen var 700 Rigsbankdaler ( se skødet )
Niels Smed har uden tvivl været en respekteret mand, for i 1842, da man lagde styrelsen ud i sognene, blev han den første sogneforstander i Astrup – Storarden og Rostrup sogne.
Erling Gammelmark, Hadsund fortalte på generalforsamlingen i lokalhistorisk forening i Astrup konfirmandstue i 2006 om valget til det første sogneforstanderskab.
Citat: På anbefaling af stænderforsamlingerne var der udstedt en kongelig anordning om landkommunalvæsenet. Ifølge den skulle der for hvert sognedistrikt eller pastorat vælges et sogneforstanderskab, hvortil der efter vor tids norm var stærkt begrænset valgbarhed og stemmeret. Fødte medlemmer af sogneforstanderskabet var præsten, herredsfogden (eller birkedommeren ) og de godsejere, som ejede mindst 32 tdr. hartkorn i distriktet. Herudover skulle vælges 4 – 9 medlemmer. For at kunne stemme eller blive valgt, skulle man være mindst 25 år gammel og disponere over mindst 1 td. hartkorn ager og eng eller 2 tdr. skov – eller mølleskyld. Ejendommen kunne være selveje, i arve – eller livsfæste eller tillagt som en del af et embede, f. eks. degnejorden.
Valgene foregik mundtligt og ved personligt fremmøde af alle de stemmeberettigede, som ønskede at stemme. Det distrikt som sogneforstanderskabet dækkede, var som regel pastoratet, for Astrups vedkommende: Astrup, Rostrup og Storarden sogne.
Forstanderskabet blev valgt for 6 år, men således at halvdelen af medlemmerne var på valg midt i den første periode.
Stiftamtet havde bestemt, at det store distrikt skulle have 9 valgte medlemmer, og ved valget på Rostrup kro fredag den 26 november 1841 mødte 43 stemmeberettigede op.
De stemte hver på 9 navne, og da de afgivne stemmer var talt op, havde Niels Christensen Smed fået 40 stemmer og de næste 8 valgte mellem 30 – 38 hver.
Pastor Rosenkilde var mellem de 43, der afgav deres stemme, men da forstanderskabet 15 dage senere, lørdag den 11 december var samlet på Willestrup
for at vælge formand, må han have været syg, for pastor Hoff fra Vive mødte op for ham som fungerende sognepræst. Foruden ham var der 8 af de valgte gårdmænd samt fuldmægtig Wegener.
Peter Engelberth Kellinghuusen Wegener var nu godsforvalter på Buderupholm for Thyge Thygesen til Randrup og Dalsgård m. m.som var forpagter af Buderupholm,
men Wegener repræsenterede sandsynligvis først og fremmest Willestrup, hvor han
tidligere havde været kongelig godsforvalter, da staten ejede godset. Thyge Thygesen
havde også i en periode været forpagter her .Godsforvalter Lassen fra Mylenberg var indvarslet, men ikke mødt. Af de 10 der var mødt, stemte 7 på Niels Smed .Han stemte selv på sognepræsten, og præsten og fuldmægtigen stemte på hinanden.
I første omgang varede formandsskabet til 31 december 1844 og næste periode var fra I848 – 1850 hvor han igen blev formand. I 1851 blev han igen valgt til sogneforstanderskabet, men blev ikke formand, det blev pastor Koch, Astrup
Hvad sagerne angik man behandlede på møderne, var det skole og fattigvæsen, vedligeholdelse af broer og veje der oftest var på dagsordenen.
Ved gennemgang af den første sogneprotokol ser man flere gange at han ikke var bange for at tage diskussionen op med kammerråd og gejstlighed.
31 december slutter Niels Smed sit hverv i sogneforstanderskabet.
I året 1851 byggede Niels Smed et nyt stuehus, som på dette tidspunkt må have været lidt ud over det almindelige, det var ret stort og i 2 etager. Huset var kalket rødt og med og med hvide vinduer. Tanken har nok været, at huset skulle bruges til mere end familiebolig, for på den tid var det blevet lovlig at drive købmandshandel på landet.
Nu citerer jeg igen fra Erling Gammelmarks beretning:
Da grundloven var trådt i kraft, og der så småt blev liberaliseret indenfor handel og håndværk, søgte Niels Smed om at få lov at drive handel fra gården i Astrup ”med de for Landmanden meest uundværlige Fornødenheder, saasom Jern, Søm, Tjære, Kul, Reeb, Farvervarer, Colonialvarer m.v.
Det skete samtidig med at Sophus Nicolaj Gjerløff søgte om det samme i Hadsund. Begge ansøgninger blev behandlet af Aalborg amtsråd den 25 februar 1850, men de blev sendt videre til Indenrigsministeriet med indstilling om afslag med henvisning til, for Niels Smeds ansøgnings vedkommende, at der kun var 2 ½ mil til Solbjerg, hvor der få år forinden var givet tilladelse til en landhandel.
Amtsrådet havde indhentet udtalelse til begge ansøgninger fra herredsfoged Hvass i Bælum. Han anbefalede dem begge, Niels Smeds med følgende påtegning:
Der er i det folkerige Astrup sogn mange Huusmænd og Huusbeboere, for hvem det må være besværligt og tidsspildende at hjemhente fra Kjøbstaden de Varer, som de behøve og som alene der maa sælges.
Derfor trænger dette sogn fremfor de fleste andre til en Handel som den Supplikanten ønsker at drive, og saadan Handel veed jeg ikke i bedre Hænder der paa Stedet end hans , da han har og fortiener at have Beboernes Agtelse og Tillid.
Herredskontoret på Nørgaard den 18 Februar 1850. Hvass.
Den 6 maj havde amtsrådet møde, hvor man kunne tage til efterretning, at ministeriet den 2 april havde udstedt bevilling til Niels Smed til at drive handel i Astrup med ”grove Varer og visse Urtekramvarer” Astrup havde fået sin første købmandshandel.
Niels Smed kørte selv til Hadsund for at hente varer til butikken og samtidig havde han sten og tømmer med hjem til de kunder der kunne ønske dette.
Med hensyn til sten blev han nu snart selv leveringsdygtig, idet der fandtes en mergelgrav på marken, og her startede han et teglværk. Der blev lavet teglsten, men også jydepotter og lignende blev fremstillet. I min barndom i 30erne kunne vi stadig finde tæer og hanke til disse lerting.
Teglværket fremstillede selv sten til opbygningen af stuehuset og laden.
Fra samme mergelgrav solgte Niels Smed også mergel til omegnens bønder til gødskning af jorden.
Et eksempel på Niels Smeds forretningstalent ses også i en forhandling i skolekommissionen i 1842 om en ny skolebygning, hvor formanden Niels Smed var nået igennem alle punkter om den evt. nye skolebygning og dens placering, hvor der sluttedes således: pkt. g. Da skolelederen vilde, i stedet for en frugtbar og velgødet have erholde en gold og ufrugtbar Bund til Gødning for Træer og andre Haveurter, formente han det billigt, at hans distriktbeboere tilførte ham 1 a 2 Læs Mergel, efter hver sit Hartkorns Størrelse.
Jo forretningstalent det havde han ,også merglen. Teglværket blev nedrevet i året 1900.
Niels Smed og Sidsel Poulsdatter fik endnu en datter, Else Marie Nielsdatter, som var født 3 april I84o, hun blev meget gammel, og døde først som 90 årig. Hun var efter sigende ”en fortæller af Guds Nåde ” som man siger, og hun er tit blevet omtalt når min fars familie var samlet. Jeg husker da gården havde været i slægtens eje i 100 år at der blev der holdt en fest for dem i familien som havde haft mest kontakt til gården, det var under 2 verdenskrig, den 3 marts 1943, så det var noget af udfordring at holde så stor en fest den gang, hvor næsten alt var rationeret.
Men jeg husker at Else Marie blev omtalt og savnet, for det var også på dette tidspunkt hvor min far Niels Smed begyndte at lave optegnelser og anetavle.
Der findes 2 fødselsdags interviews med Else Marie som 85 og 90 år.
Niels Smed var en mand med succes- i det mindste udadtil. Det er ikke sikkert, at det samme var tilfældet på hjemmefronten. 15 juni I849 døde Sidsel Poulsdatter, knap 5o år gammel, af ”nervesvaghed ”,som det står i kirkebogen.
I november samme år giftede Niels Smed sig med den 34 årige væverpige Christiane Nielsdatter .Hun var datter af afdøde sognefoged Niels Pedersen Østergaard, som i sin tid havde været forlover ved Niels og Sidsels bryllup.
Christiane boede nu alene sammen med sin mor, og hun skulle efter almindelige begreber dengang ikke være det bedste parti for en agtet mand, som Niels Smed.
Hun havde nemlig født 2 børn udenfor ægteskab. Datteren Dorthe Marie Nielsdatter som blev født i 1840 og døde 8 år gammel af skarlagensfeber, og sønnen Niels Christian Nielsen, der blev født i 1845 døde 3 måneder gammel af krampe.
Christiane var altså nu barnløs, men måtte vel betragtes som en ” falden kvinde”
Til kirkebogen havde hun begge gange opgivet som barnefader ”en ubekjendt person der lod sig nævne Niels Christian Jensen”. Man kan have sine tanker om hvem der gemmer sig bag det opgivne navn.
Christiane fik 2 sønner i ægteskabet med Niels Smed, en i 1850 og en i 1854. De fik begge navnet Niels Christian Nielsen ligesom hendes første søn, og de døde begge få måneder gamle.
Niels Smed døde 25 maj 1859.
Dora Bundgaard
21 okt. 2007
| 