|
Slægsgården Smedsminde »
Dorthe Nielsen f. Laursen
Min farmor Dorthe Laursen, Bedstemor som jeg kaldte hende.
Dorthe Laursen var født i Louenkjær i Visborg sogn den 27 juli 1865,som den yngste af en børneflok på 7.
Forældrene var skovfoged Laurs Pedersen kaldet (Tysker Peter ) og Dorthe Pedersen, som døde samme dag som min bedstemor Dorthe blev født.
Det har jo været en stor tragedie, eftersom der var så mange små børn.
Den tale der blev holdt i hjemmet før hendes jordefærd er opbevaret og citeres andet sted
Bedstemor vil jeg fortælle om i de år hun levede og hvor jeg kendte hende og kan huske noget om hende.
Hun læste for mig, fortalte historier fra bibelhistorien, som blev levendegjort ved at vi kiggede billeder i en dejlig billedbibel, senere lærte hun mig bogstaver og tal, så jeg kunne faktisk læse en hel del inden jeg kom i skole. Bedstemor var fra et meget religiøst hjem, men det var ikke sådan at man mærkede meget til det, der blev f. eks
ikke bedt bordbøn, men de var flittige kirkegængere.
Hun elskede også digte, og der var en utrolig masse digte og andre skrivelser efter hendes død, som desværre blev smidt væk efter hendes død.
Der var lavet en aftale om visse naturalier til mine bedsteforældre, så længe de levede Det jeg kan huske var skæring og aflevering af et vist antal tørv, og brænde i savet og kløvet tilstand samt 2 l. mælk hver anden dag. Mælken blev jeg mest involveret i, for da jeg fik den alder hvor jeg kunne udføre dette job blev det for det meste mit, og det var jeg ikke særlig ked af, for der var aldrig en gang, der ikke var noget i spanden, når jeg gik hjem, men spanden måtte ikke åbnes før jeg kom hjem, og det tror jeg nok jeg overholdt ,det var jo sådan en lille leg min bedstemor og jeg havde. Der var mange forskellige ting der kom i spanden ,sokker, vanter, lommetørklæder med fine hæklede borter, isvafler, bolcher og chokolade ,og da jeg blev større var det hæklede mellemværker til pudebetræk og dynebetræk. Bedstemor var umådelig flittig med hæklenålen.
Alle hendes børnebørn fik et hæklet sengetæppe i konfirmationsgave så længe hun levede .Min kusine Rigmor og jeg var nok de sidste 2 der fik, for det år vi blev
konfirmeret lå min bedstemor på sygehuset i Terndrup og var blevet opereret for mavekræft, og en uge efter hun blev indlagt, døde min bedstefar af lungebetændelse.
Bedstefar havde simpelthen ikke været vant til at klare sig selv, med hensyn til at stå op om morgenen og få tændt op i kakkelovn og komfur i et koldt hus og i forvejen døjede han med bronkitis. De første 3 nætter skulle jeg sove i gæsteværelset i huset hos ham, det var jeg ikke så stolt af, så det blev sådan at tvillingerne Irma og Lilly skulle sove sammen med mig ,de var nabobørn men min bedstefar var også farbror til deres far. Da det blev tydeligt, at han blev mere og mere dårlig, blev det min far der tog vagten. Den sidste nat han levede, tog min fars fætter Mads vagten sammen med min far. Jeg husker endnu den nat min far kom hjem og bankede på vinduet ind til soveværelset, og bad min mor om at lukke ham ind, for far er død sagde han.
Jens og jeg sov hos mor i soveværelset, der har jo nok været lidt utryghed.
Inden jeg slutter dette afsnit vil jeg lige fortælle om den dag min bedstemor kom på sygehuset. Ambulancen kom og hentede hende og mejeribestyrerens kone kunne fra sit køkkenvindue se da de to gamle mennesker tog afsked med hinanden, de var meget glade for hinanden og jeg måtte virkelig fælde en tåre sagde hun. Min far fortalte om det på en anden måde, han sagde bedstefar tog sin pung op af lommen, og gav bedstemor 2 kroner til en hvedekage, hvis du skulle få lyst til sådan en.
Nu skulle min bedstefar så begraves midt i hele sygdomsforløbet, og familien skulle selvfølgelig samles i Slægtsgården til efterfølgende spisning, og den var stor både på min bedstefars og bedstemors side.
Så blev der ellers travlhed med kogekone og hjælpere, og ugen efter skulle jeg have konfirmationsfest, gæsterne var allerede indbudt
En træbarak var blevet lejet, og sat op på gårdspladsen så der var plads til at bespise hele den store familie. Da der nu skulle være konfirmationsfest om en uge blev mine forældre enige om, at den hellere måtte blive stående. For som min far sagde: Konfirmationer, bryllupper og begravelser er når den tid er. Den dag jeg blev konfirmeret og inden konfirmations middagen skulle jeg med min faster Tilde ud på sygehuset for at hilse på min bedstemor, så at hun kunne se mig som konfirmand. Jeg husker endnu hvor pinligt det var, da hun ringede på klokken og bad om at oversygeplejersken og afdelingssygeplejersken skulle komme og se hendes barnebarn som konfirmand. Uha, men jeg ved selvfølgelig ikke om der har været nogen aftale i forvejen, men de kom og de var da heldigvis meget søde. Det skal også ses som en svunden tid, der var ikke så mange på sygehus dengang.
Jeg vil gå videre med mine oplevelser sammen med bedstemor, jeg elskede at hjælpe bedstemor med at gøre rent, hun havde selvfølgelig en langt større tålmodighed med mig end min mor, og en gang kom jeg hjem og fortalte at jeg havde skuret gulv for bedstemor, fordi hun skulle have ferniseret. Nå sagde min mor, ja det kommer sig vel ikke så nøje om der bliver ferniseret oven i skidtet. Jeg syntes nu det var uretfærdigt, når jeg nu var blevet betroet et sådan arbejde, men jeg tror da nok min mor skrubbede lidt mere, men hun var da også yngre, men hånden på hjertet, min mor var ikke mere begejstret for sin svigermor, end så mange andre er for deres.
Jeg kan også huske når jeg var med på besøg hos min bedstemors bekendte, som jo også var ældre damer, det var nu nok sådan en slags præsentations visit, det var da
vældig spændende at skulle være pænt klædt på, og jeg glædede mig da også over at der skulle ske lidt nyt, men det viste sig jo næsten altid at det var dræbende kedeligt jeg sad jo der stille som en mus, det gjorde man jo den gang. og mens damerne drak kaffe, var det jo nok saftevand for mit vedkommende, og bagefter fik jeg så et eller andet at kigge i. Jeg mener at kunne huske at album med prospektkort tit var noget jeg ofte fik stukket ud.
Men bedstemor havde jo fået mig præsenteret, og for at det ikke skulle være alt for kedeligt, så skulle jeg gerne have en is eller et kræmmerhus med bolcher, når vi var på vej hjem
Jeg husker også engang jeg var med mine bedsteforældre og min faster og onkel på besøg i Kragelund v. Vejle, det var min onkel der kørte for han havde bil, og jeg tror det var i I933. Min faster Anna som var gift med mejeribestyreren i Kragelund, var død i 1931 fra 7 børn og fik det ottende med sig i graven. Hendes mand Ejnar giftede sig ret hurtig igen og nu skulle de altså på besøg og jeg skulle med for at hilse på mine fætre og kusiner .Det husker jeg ikke så meget af, men jeg kan huske om aftenen ,da vi kørte hjem og kom igennem Silkeborg, da var der Regatta og sikken herlighed, byen var illumineret, lystbådene også, og så var der netop på dette tidspunkt fyrværkeri, jeg havde aldrig set noget lignende, det var som ”Tusind og en Nat” for mig.
Fætrene og kusinerne i Kragelund kendte jeg jo ikke så meget til, de var jo langt væk efter den tid, men min kusine og fætter i Arden kendte jeg bedre, Ellen som var en del år ældre end jeg og fætter Henry, som var noget af en vildbasse. Der husker jeg en episode fra den gang mine bedsteforældre havde guldbryllup, hvor vi børnebørn legede oppe på loftet og brugte bedstefars bowlerhat til at spille fodbold med, pludselig satte den sig fast på et søm oppe på hanebjælken, men hvem det var der lige fik fat i skyggen og fik den revet ned husker jeg ikke, men pulden blev siddende og det var jo ikke så godt. Da hverdagen indfandt sig og bedstemor fandt ud af det vist var gået lidt vildt til , kom jeg jo i forhør, men jeg bedyrede at jeg ikke vidste hvem der havde begået hærværket, så sluttede Bedstemor med at sige, det er nok Henry den skidte knæjt, men det var det nu ikke lige denne gang, skønt han var godt nok noget vild og fandt på mange ting .Én anden gang der var fødselsdagsfest hos mine bedsteforældre, og hvor min faster og onkel selvfølgelig var kørende i deres bil, legede vi, d.v.s. tvillingerne Irma og Lilly, som var nabobørn, Jens og jeg ude i bilen og selvfølgelig med Henry ved rattet .Pludselig siger Henry vi kører en tur og han startede bilen og fik bakket den ud på vejen, og vi kørte helt ud til en gravhøj ved Iverslyst, jeg kan godt huske jeg var meget betænkelig, og der var også nogle slemme rusk i armene til vi piger af vores mødre, da vi kom hjem. Jeg vil tro Henry har været en 12-13 år.
Det blev jo en helt anden tid efter min bedstefars død, bedstemor kom jo hjem fra sygehuset ,men hun havde jo fået en colostomi operation, og det gik ikke godt med at ordne rensningen og i det hele taget at være alene, så hun fik først en dame til at bo hos sig, som så skulle hjælpe hende og holde hus. Men det gik ikke, det kunne de ikke blive enige om .Så blev der ansat en lidt ældre sygeplejerske og hun var der indtil bedstemors død den 23 januar 1942, det var en af disse kolde vintre under 2 verdenskrig og den dag bedstemor blev begravet d. 29 januar 1942 var det ekstremt koldt med høje frostgrader, jeg mener at kunne huske der var 31 graders frost og at kisten ikke blev sat i jorden den dag, men jordpåkastelsen fandt selvfølgelig sted i kirken.
Efter begravelsen var der kaffe på kroen, men der var middag i slægtsgården for familien både den nære og den øvrige familie som var mødt trods den megen sne og hårde frost, Jeg husker også at en nabomand skulle bære brændsel ind og holde ild i kakkelovne og komfurer, og at det var meget svært at tø vinduesruderne op, det var jo før termorudernes tid.
Det var sådan lidt af det jeg husker omkring min bedstemor, der er selvfølgelig meget mere, jeg har spurgt Jens om der var noget han kunne bidrage med, men han er jo 4½ år yngre end mig. Han kan da huske at han var på besøg hos bedstemor, da hun mest lå i sengen, og da bad hun Jens om at lukke en bestemt skuffe op i hendes toiletmøbel, der lå bedstefars lommeur i og det skal du have sagde hun .Den gang var det jo ikke almindeligt at man fik et ur før man blev konfirmeret, så Jens var jo stolt når han kunne underrette kammeraterne om hvad klokken var.
Men nu vil jeg slutte med et vers hun har skrevet i min poesibog og som lyder:
Vær trofast fra vuggen til graven,
hold dig så rank som du kan,
kryb ej for de store på maven,
hav respekt for din egen stand.
Og så lige en af de små sedler som min kusine Ellen fandt i en kogebog, som havde været bedstemors og det lyder:
Betænk Livets Korthed
Dødens Vished
Evighedens Længde.
Dora Bundgaard f. Nielsen
Efterskrift:
1942 havde vi den største kulde i mands minde, den 29 januar blev der målt 31 minusgrader. 5 døde af kulde og brandvæsenet i København rykkede ud til 270 sprængte vandledninger, først i maj smeltede isen, og i Astrup var der kun 2 vandhaner der ikke var frosset, de måtte løbe hele tiden, så de kunne forsyne de husstande der var uden vand.
Nekrolog
En i vide Kredse kendt og afholdt Kvinde, Dorthe Nielsen, Enke efter Rentier Jens Nielsen Smed, Astrup pr. Arden, er afgået ved Døden, 76 Aar gammel.
Sammen med sin Mand, som døde for knap et Aar siden, dannede hun , der var en meget velbegavet og oplyst Kvinde, et udmærket Hjem, først i den søndre Gaard i Astrup og i de senere Aar i deres Villa i Astrup By. Det var et gæstfrit Hjem, hvor der var godt at komme.
For et Aars tid siden gennemgik Fru Nielsen en svær Operation, og siden har Helbredet ikke været godt. Fru Nielsen efterlader sig to Børn her paa Egnen:
Gaardejer Niels Nielsen Smed, som har sin Fødegaard, og Fru Slagtermester Ellemose, Arden, som har været sine Forældre en sjælden god Datter
|
